Jeg er oprindeligt uddannet journalist med erfaring som politisk journalist på Dagbladet Børsen, hvor jeg blandt andet dækkede folketingsvalget i 2015. I starten af coronakrisen startede jeg WestStream, hvor jeg hjælper alt lige fra fodboldklubber til kommuner med at lave liveudsendelser.
Min erfaring som journalist gør, at jeg ikke kun kan hjælpe jer med det tekniske, men også med det indholdsmæssige i jeres udsendelse eller video. I er med andre ord i trygge hænder på flere forskellige punkter, når vi arbejder sammen.
Jeg tror på, at coronakrisen har gjort seerne vant til, at det ikke længere er en snak om enten/eller, når det kommer til, om et arrangement skal være fysisk eller virtuelt. Det er et både/og. Jeg gør meget ud af, at seerne skal føle sig talt med og ikke bare til, når de ser vores udsendelse. Derfor har jeg stort fokus på, hvordan vi kan lave vores udsendelse så involverende som muligt.